Poul Harboe anerkender folks individuelle ønsker og behov og
forsøger at leve op til dette efter bedste evne. Jeg tilstræber ikke at være
Danmarks billigste, men vil gerne være blandt Danmarks bedste kosmetiske
kirurger. Som i mange andre forhold er der ofte en sammenhæng mellem pris og
kvalitet.
Jeg har ingen ambitioner om at opfylde urealistiske forventninger, men vil meget
gerne efterkomme folks individuelle behov. Hvis jeg er i tvivl om jeg kan
efterkomme dette, vil jeg hellere sige nej til en behandling. Mine mange års
erfaring sikrer dig det rigtige tilbud, og jeg ønsker at levere et højt
informationsniveau og dermed få velinformerede patienter.
For at sikre at kvaliteten står mål med efterspørgslen, har jeg løbende
kvalitetsmålinger, hvorved jeg sikrer mig, at mine løfter bliver indfriet.
Der er ingen tvivl om, at vores vigtigste referencer er anbefalinger fra
tidligere patienter.
Sikkerhed:
Inden for kirurgi, herunder kosmetisk kirurgi, sker der hele tiden
en kirurgisk udvikling med forbedringer og tekniske fremskridt. Det er derfor
vigtigt, at såvel den enkelte speciallæge som hospital, holder sig opdateret i
forhold til dette.
For Poul Harboe sker dette både ved deltagelse i internationale kurser og
kongresser, samt en løbende efteruddannelse af alt personale.
Inden for mit tilbud, det vil sige plastikkirurgi, er jeg din personlige læge
som du også har mulighed for at have kontakt med efter udskrivelsen, og som vil
se dig til de efterfølgende kontroller.
Det er ofte bedøvelsen (narkosen), du som patient er bange for, og her anvender
vi selvfølgelig de mest skånsomme og effektive midler, der findes på markedet.
De giver stor sikkerhed, en præcis bedøvelse og en sikker opvågning med et
minimum af ubehag. Under din indlæggelse vil der altid være en narkoselæge på
vagt, der ligesom kirurgen følger dig til din udskrivelse.
Mange kosmetiske indgreb bliver foretaget uden indlæggelse, men hos os har du
altid mulighed for at blive til næste dag, hvilket vores patienter sætter pris
på. Dette vil ofte være inkluderet i behandlingsprisen, hvilket fremgår af vores
prisliste.
Kvalitet:
Da både sikkerhed og kvalitet har en meget høj prioritet hos mig,
arbejder jeg selvfølgelig med at blive akkrediteret efter
Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).
DDKM er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for
sundhedsvæsenet, der er udviklet for at skabe løbende læring og
kvalitetsudvikling. Det er dette system alle offentlige sygehuse i Danmark også
skal akkrediteres efter.