BRYSTIMPLANTATER

1. Silikoneimplantater
Silikoneimplantaternes indhold har en høj viscositet og føles mest naturlig. Silikoneimplantaterne foretrækkes af de fleste, både patienter og kirurger. Silikoneimplantaterne har en silikoneskal der enten er glat eller textureret(nopret) og et indhold af mere eller mindre fast silikonegel. Silikoneimplantaterne findes i forskellige faconer herunder low profile, high profile og som det seneste nye dråbeformede (anatomiske). Silikonegelen kan have forskellig viscositet.
Der findes i dag "klassiske" bløde implantater, semicohessive og cohessive implantater.
Texturereingen har forskellig størrelse. Endelig er der kvalitetsforskel på produkter fra forskellige firmaer. Det er naturligvis af overordentlig vigtighed at vælge en kvalitetsimplantat som er CE mærket, men herudover kan man vælge facon og størrelse så den passer til den enkelte kvindes udseende og ønske.
I løbet af de sidste 20 år er silikoneimplantaterne blevet forbedret, så et godt silikoneimplantat i dag slet ikke kan sammenlignes med de silikoneimplantater, der blev anvendt for 20 år siden. Hvor man som læge, for 20 år siden, måtte være noget tilbageholdende med indsættelse  af silikoneimplantater pga. uønskede bivirkninger, er bivirkninger, med de gode silikoneimplantater i dag, faldet så drastisk, så man kan tilbyde silikoneimplantater til næsten alle.

2. Saltvandsimplantater.
Viscositeten i disse implantater er lav pga. af saltvandsindholdet som påfyldes under operationen. Implantaterne er texturerede. Saltvandsimplantater har været kendt og anvendt i mange år, men er ikke så populære som silikoneimplantaterne, da de ikke føles så naturlige som disse. Saltvandimplantater føles mere faste og hårde end silikoneimplantater og bliver ofte foldede på forsiden og svarende til den nederste kant af implantatet. Fænomenerne er særligt udtalte hvis de implanteres på meget magre kvinder uden eller næsten uden brystvæv. Kun hvis de implanteres i kvinder med en del brystvæv i forvejen føles de naturlige. Saltvandsimplantaterne har tilbøjelighed til at tabe lidt vand langsomt over en årrække.

3. Sojaolieimplantater (Triglyceridimplantater )
Sojaolieimplantater var på markedet i kort tid for nogle år siden. Sojaolien nedbrydes til lavmolekylære olier, der hos rotter har vist sig at være kræftfremkaldende. Sojaolieimplantaterne er derfor udskiftet til andre implantater på fabrikkens regning.
 
4. Hydrogel-implantater ( PVP )
Hydrogelimplantaterne er texturerede implantater, hvor den indvendige silikone-gel er udskiftet med  PVP (polyvinylpyrolidon). PVP er et vandopløseligt stof, som har været brugt i lægevidenskaben tidligere bl. a. som bloderstatningspræparat. Er udgået af produktion.

Operationsønsker og operationsmetoder.
De fleste af de patienter, der henvender sig med ønsket om brystimplantater har i praksis intet eller kun lidt brystkirtelvæv. Hos mange har det en hel del år været et meget stort ønske at se ud som såkaldt normale kvinder. Kvinderne er hæmmede i deres almindelige livsførelse. De anvender altid stort, løstsiddende tøj. De tager ikke til badestrandene om sommeren og hvis de gør, har de altid en løsthængende T-shirt ud over badedragten. De tager ikke i svømmehal eller andre steder, hvor de skal vise sig uden tøj på. De er seksuelt hæmmede overfor deres partnere, idet de ikke finder, at de er kvindelige nok.
Patienterne har som regel overvejet operation i mange år og, som de siger, forsøgt at leve med og acceptere de små bryster. Nogle har endda gået til psykolog for at acceptere sig selv. Til slut erkender de, at de små bryster nedsætter deres generelle livskvalitet og bestemmer sig så til at få indopereret brystimplantater.

Kravene til bryster med brystimplantater er for de fleste derfor:
1. At brysterne ser normale ud og at man ikke kan se, at der er indlagt implantater.
2. At brysterne føles normale, når man rører ved dem.
3. At det er muligt at opdage eventuelle knuder i brystkirtelvævet, både ved selvundersøgelse og ved andre former for undersøgelser, herunder mammografi og ultralydsskanning.
 
 
Tegningen til venstre viser et brystimplantat under den store brystmuskel og til højre
et brystimplantat under brystkirtlen men over den store brystmuskel.

Ved operationen kan implantaterne lægges enten under kirtlen eller under musklen, dvs. under den store brystmuskel. Hos specielt magre patienter ses ofte en tydelig kant opadtil, hvor implantatet starter, hvilket gør det synligt at patienten har implantater. Hvis implantaterne lægges under brystmusklen er det nødvendigt at løsne den nederste del af musklen for at få plads til implantatet og for at det ikke bliver klemt fladt, når kvinden spænder sin brystmuskel.

Det mest naturlige kosmetiske resultat opnås i de fleste tilfælde ved en implantation under musklen, da muskulaturen i disse tilfælde dækker over den øverste implantatkant, og der derfor bliver en glidende overgang mellem forsiden af brystkassen og brystet opadtil. Ved operationen kan man anvende et snit i folden under brystet, langs vorten eller i armhulen. Arrene er 3-6 cm lange, afhængig af implantatstørrelse og sys der med god plastikkirurgisk teknik bliver arrene på længere sigt som regel temmelig upåfaldende.

Komplikationer og bivirkninger.
Umiddelbare komplikationer.

Der kommer altid hævelse efter en operation og brysterne ser lidt pumpede ud de første 1-2 måneder. Der kan komme blodudtrædninger med misfarvning på huden, dette forsvinder i løbet af nogle uger. Arrene bliver altid røde og evt.  tykke i starten, men dette forsvinder i løbet af 3-6 måneder og hos de fleste bliver arrene kun lidt synlige. I meget sjældne tilfælde kan der komme lidt mælkeproduktion.

Smerter: Der er altid smerter efter en operation. Smerterne kan være moderate til relativt stærke de første døgn og behandles med kraftig smertestillende medicin. Smerterne aftager gradvist som regel i løbet af 1-2 uger.
Ændring af følesansen: Undertiden oplever patienten ændret følsomhed  af brystvorten. Den ændrede følsomhed kan bestå enten i en irritation af vorten eller en nedsat følsomhed, i sjældne tilfælde forsvinder følesansen for altid.
Blodansamlinger: Som ved alle andre kirurgiske indgreb findes der komplikationer ved disse operationer. Blodansamlinger er sjældne, de indtræder som regel det 1. døgn efter operationen og er de store må man operere patienten igen.

Infektioner: Det alvorligste komplikation er en infektion omkring et implantat. Hvis denne opstår kan den, i nogle tilfælde, bekæmpes med kraftig antibiotika. Er infektionen meget voldsom, som regel stafylokokinfektion, kan det blive nødvendigt at fjerne implantatet, vente til såret er helet, herefter afvente yderligere et 2-4 måneder, hvorefter et nyt implantat kan indlægges igen. Ved en energisk indsats med høj sterilitet og antibiotikabehandling kan man opnå, at infektionsfrekvensen er meget lav dvs. nærmest 0. Nogle implantater, specielt visse texturerede, kan virke vævsirriterende, således at der opstår en kraftig vævsreaktion omkring implantatet, resulterende i produktion af vævsvæske omkring  implantatet, som oftest svinder af sig selv. I sjældne tilfælde kan man blive nødt til at suge væsken (seromet) ud med en nål. Dette kan gøres i lokalbedøvelse.
 
Senkomplikationer.
Kapselstramning:Den hyppigste komplikation af alle ved operation med indsættelse af brystimplantater er den såkaldte kapselstramning. Omkring alle implantater danner der sig en bindevævskapsel. Hvis kapslen er meget tynd kan den ikke føles og implantatet føles da fuldstændig naturligt, som om det er normalt kirtelvæv. Hvis der imidlertid kommer en kraftigere bindevævsdannelse i denne kapsel bliver der dannet kollagene fibre, som efterfølgende skrumper. Er denne kapsel tyk og skrumpningen kraftig, deformeres implantatet, så det nu virker kugleformet og hårdt og bliver i værste tilfælde desuden smertende.

For tyve år siden lå antallet af hårde kapsler på mellem 60 og 100 %. Med indførelse af low bleed implantaterne faldt kapselantallet og med indførelse af  operation med indsættelse af implantaterne under musklen kom antallet ned på 10 - 20 %. Efter indførelse af texturerede implantater, hvor de kollagene fibre ikke længere bliver parallelle, men går på kryds og tværs, faldt antallet af kapselstramninger straks til mellem 5 og 10 % af alle implanterede.
Textureringen kan være af forskellig størrelse.
Texturering ligger mellem 150 og 450 my m. I praksis har det vist sig, at ved anvendelse af texturerede implantater med textureringsstørrelse der ligger indenfor det givne område, ligger antallet af  kapselstramninger på 3-5 %.

Asymmetri: Implantaterne kan forskubbe sig , så brysterne ikke er symmetriske. For at brysterne forbliver ens efter operationen, er det nødvendigt, at anvende en velsiddende BH og evt. en elastikbandage i adskilllige uger. Asymmetri er sjælden hvis brysterne har været ens før operationen.

Rynker og folder: Hos partienter der er meget tynde og som næsten ikke har kirtelvæv ser man af og til efter indsættelse af implantater små lodrette rynker på forsiden og folder ved kavalergangen. Folderne forekommer oftest ved saltvandimplantater og meget bløde silikoneimplantater.

Hul på implantaterne: Der kan gå hul på implantaterne. I litteraturen angives, at antallet ligger på 1 - 2 % indenfor de første 10 år. Kvaliteten af det indsatte implantat og den tid implantatet har været indlagt er af stor betydning for risikoen for at der går hul. Tyndkapslede implantater, som blev anvendt før indførelse af low bleed implantaterne og som er mere end 10 år gamle, bør udskiftes, da mange af disse må forventes at være gået i stykker. Man opdager som regel at der er hul på en implantat ved at brystet bliver ømt, lidt spændt, måske ændrer facon og kvinden er selv klar over, at der er sket en forandring med brystet. Det implantat der er i stykker kan udskiftes til et nyt implantat.
Ved hul på saltvandsimplantater opsuges saltvandet af kroppen, hvorefter denne side vil miste sin fylde. Risikoen for at der går hul på en moderne CE-mærket implantat vil formentlig være væsentlig under 1 %.  

Holdbarhed
Brystimplantater holder ikke evigt, de er udsat for slitage i kroppen og dette fører til der slides hul på silikoneskallen, oftest opadtil. Ud fra de kendte forhold, at der er hul på mange implantater, der blev indsat før low bleed implantaterne, og som er mere end 10-15 år gamle, og ud fra erfaringer med at low bleed implantater ofte, efter 10 år, er helt i orden, er de fleste af den opfattelse, at et godt rundt klassisk implantat holder i ca. 15 år, og det er muligt, at de moderne implantater holder længere. De nye semi-cohessive og cohessive implantater har formentlig en noget længere holdbarhed, da slitage på silikoneskallen er mindre med den tykkere gel. Man kan ikke angive en holdbarhed i år for disse, da de først kom på markedet i år 2000-2001. Det må tilrådes at man holder sig almindeligt orienterede gennem pressen og i øvrigt henvende sig til vurdering, når der er gået 15  - 20 år, eller hvis der skulle opstå forandringer i brystet.
 
Garantier
Gode fabrikker tilbyder en livstidsgaranti for fabriksfejl på implantaterne. Hvis der indenfor garantiperioden opstår fejl, oftest hul på implantatet, erstatter fabrikken dette med nyt implantat.

Implantater og undersøgelse for knuder i brystet.
Brystimplantater lægges enten under kirtlen eller under musklen, hvilket vil sige, at kirtelvævet altid ligger mere overfladisk end implantatet og der er derfor mulighed for at føle brystknuder lige så godt med implantater, som uden. Ønsker man at foretage mammografi pga. en knude, kan røntgenstrålerne ikke trænge igennem et silikoneimplantat, som derfor ses som en stor hvid skygge. I nogle tilfælde kan implantatet derfor skygge for en knude, som ikke kan ses ved mammografi. Ultralydsscanning vil, i de fleste tilfælde, kunne supplere mammografien så der kan stilles en korrekt diagnose. Ved screeningsmammografier gør det samme problem sig gældende, hvorfor man, i teorien, kan komme til at overse en ganske lille, begyndende kræftknude, som ikke kan føles.
Saltvandsimplantater, hydrogelimplantater og sojaolieimplantater er gennemtrængelige for røntgenstråler og skyggefænomenet gør sig derfor ikke gældende på disse implantattyper.
I tilfælde af familiær disposition til brystkræft og hvor man må forudse screeningsmammografier med jævne mellemrum, kan det være en mulighed at tilbyde saltvandsimplantater i stedet for  silikoneimplantater.

Silikoneproblematikken.
Silikoneproblematikken omhandler i medierne overvejende risiko for bindevævssygdomme herunder forskellige gigtlidelser. Som bivirkninger til silikoneimplantater har også tidligere været nævnt brystkræft. Flere studier har vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem silikoneimplantater og brystkræft. På mistanke om at silikoneimplantater kunne fremkalde gigtsygdomme eller andre bindevævssygdomme vedtog FDA d. 16. april 1992 et statement udarbejdet af David Kessler, M.D. Ifølge denne deklaration kunne  FDA ikke godkende implantater med indhold af silikonegel, dog blev det tilladt at anvende dem til brystrekonstruktion efter kræft. I de europæiske lande fulgte man ikke FDA’s statement, idet man ikke mente, der var tilstrækkeligt videnskabeligt bevis for en sikker sammenhæng mellem silikoneimplantater og bindevævssygdomme. Den danske sundhedsstyrelse fandt ikke at der var grundlag for nervøsitet, da det var usikkert med den omtalte sammenhæng og da risikoen for den enkelte bærer af silikoneimplantat var yderst beskeden, (pressemeddelelse, Sundhedsstyrelsen, 1.5.1992).

Equam, European Committee on Quality Assurance and Medical Devices in Plastic Surgery, udsendte d. 2. juli 1994, en konsensusdeklaration fra The First International Equam Consensus
Conference. Her blev det fastslået, at: “ der er ingen tegn på, at silikoneimplantater forårsager kræft. Der er ingen tegn på, at silikoneimplantater kan forårsage nogen form for bindevævs- eller gigtsygdomme. Der er ingen tegn på, at silikone fremkalder fosterskader. Der er ingen tegn, at silikone findes i mødres mælk. Der er teoretisk mulighed for, at brystimplantater kan forsinke opdagelse af kræft. Løbende undersøgelser anslår dog, at risikoen er lavere end man teoretisk ville forvente, hvis mammografi bliver gjort korrekt, kombineret med god selvundersøgelse og lægeundersøgelse.” Siden denne deklaration er der fremkommet adskillige artikler i internationale tidsskrifter som alle har omhandlet større statiske materialer, flere på over 1000 involverede kvinder med brystimplantater, sammenlignet med en statistisk tilsvarende gruppe af kvinder uden brystimplantater. Der er i disse studier ikke fundet øget risiko for bindevævssygdomme eller andre symptomer hos kvinder med brystimplantater, sammenlignet med tilsvarende gruppe kvinder uden implantater.

National Institutes of Health i USA har i 2003 udgivet en statusrapport over forskning i brystimplantater. Af denne fremgår, at der også på lang sigt ikke er sammenhæng mellem brystcancer og brystimplantater, dvs. der er ikke øget risiko for brystcancer, når man har brystimplantater. Rapporten anfører også, at der ikke er nogen sammenhæng mellem brystimplantater og bindevævssygdomme. I 2005 åbnede man i USA igen op for kosmetisk brystforstørrelse med FDA godkendte silikoneimplantater. Siden 1998 har der i Danmark været et større studie i gang vedr. brystimplantater. Studiet hedder Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister, og har til huse hos Kræftens Bekæmpelse. Hospitalsafdelingernes plastikkirurgiske afdelinger og de plastikkirurgiske privatklinikker, er med i dette studie. Man undersøger bivirkninger og komplikationer til disse operationer, og der indgår desuden et større livsstilsskema.
Flere tusinde kvinder indgår allerede i studiet, hvis første resultater viser meget lave procenter for bivirkninger og komplikationer.
 
Konklusionen er derfor, på nuværende tidspunkt, at der ikke er nogen øget risiko for følgesygdomme efter silikoneimplantater og der er derfor ingen grund til at afstå fra at anvende silikoneimplantater af helbredsmæssige grunde.

Resultater og konklusion.
Udenlandske undersøgelser har vist, at der er en meget høj tilfredshed med brystimplantater. Tilfredsheden ligger på ca. 95%. Disse resultater svarer også til det indtryk, man har som plastikkirurg. Brystimplantater giver patienterne en højere livskvalitet, end de havde inden og kan i nogle tilfælde ændre patientens liv væsentligt.
Selv i de få tilfælde, hvor der optræder komplikationer som kan gøre efterforløbet for den enkelte patient temmelig besværligt, er kvinderne dog glade for resultatet og ønsker ikke at få implantaterne fjernet.

På en god klinik er antallet af komplikationer, med god kirurgisk teknik, sterilitet, antibiotika og implantater af et godt fabrikat meget lille og man kan derfor rolig tilbyde kvinder, med nedsat livskvalitet pga. små bryster, en operation med indsættelse af brystimplantater. Forudsætningen for et vellykket resultat er, ud over de tekniske og kirurgiske, at kvinderne er velorienterede om eventuelle bivirkninger, komplikationer og om implantaternes holdbarhed.

Sidst opdateret: 29.11.2007