|
En metode til fjernelse og udjævning af fedtbuler.
Speciallæge i kirurgi og plastikkirurgi Eeva Kalaja Petersen
Fedtsugning er en metode til fjernelse af uønskede fedtbuler, det er ikke en metode til fjernelse af overvægt. Fedtsugning er en relativt ny plastikkirurgisk metode. Den blev opfundet omkring 1981-82 og blev præsenteret ved Verdenskongressen i Plastikkirurgi i 1983 af den franske læge Illouz. Man havde tidligere forsøgt at fjerne fedt fra uønskede fedtdepoter, fx. de såkaldte ridebuksedeformiteter, ved at skære fedt og hud væk, men det gav svære komplikationer og meget dårlige resultater.
Dr. Illouz' opfindelse var at anvende kanyler, som var runde i enden og havde sidehuller. Kanylen blev koblet til en sugemaskine med undertryk på ca. 1 atmosfære. Ved bevægelser frem og tilbage og på kryds og tværs udsuges det lidt blødere fedt men bindevævsstrøg til blodforsyning af huden efterlades. Operationen blev på denne måde gjort nem og komplikationsfri og gik sin sejrsgang over hele verden, således at fedtsugning nu anses for at være den hyppigste kosmetiske plastikkirurgiske operation. Man skønner, at der i dag bliver udført ca. 200.000 fedtsugninger i USA årligt. I starten sugede man med temmelig tykke kanyler dybt i fedtvævet. Blodtabet var i starten relativt stort, så det var begrænset hvor meget fedt der kunne suges ud.
I 1980'erne skønnede man, at grænsen for fjernelse af fedt ved fedtsugning hos unge, raske mennesker lå på ca. 2000 ml. Hvis man da sugede mere end dette, var det, pga. samtidigt blodttab, nødvendigt med blodtransfusion. Siden 1980'erne har fedtsugningen udviklet sig, således at man i dag anvender væsentligt tyndere kanyler end i starten, man suger jævnt i alle fedtlag og man er mere indstillet på at "skulpturere" kroppen og ikke blot fjerne enkeltstående buler. Målet med fedtsugningen er at forsøge at lave en mere harmonisk kropskontur, hvilket ofte betyder, at man suger flere steder for at få den rette harmoni i stedet for blot et enkelt sted som f.eks. et par ridebuksedeformiteter. Fedtsugning af den type kaldes i dag også Liposuction eller Liposculpture.
Rådgivning inden operationen.
De mest almindelige steder, man foretager fedtsugninger, er på maven, svarende til ridebuksedeformiteter og på ryggen langs overkanten af hoftebenskammen. Fedtsugning kan også foretages på hals, overarme, inderlår, knæ og underben.

De skraverede områder på tegningen viser de steder der oftest fedtsuges.
Er man omhyggelig, bliver resultaterne gode i alle disse områder. Operationen kan foretages enten som fjernelse af enkelte buler eller en kombination af flere områder samtidig. Hvis der eksisterer mere fedt end man kan udtage ved én operation, kan dette korrigeres ved én eller flere operationer senere. Det er vigtigt, at kirurgen ser på patientens krop som helhed og ikke blot på en enkelt bule, der skal fjernes. Mange skandinaviske patienter har en kropstype, hvor de er tynde eller magre ved taljen og opefter, men har udviklet fedtdepoter fra taljen og nedad. De har her fedtoplagringer og ofte samtidig slap hud med sprængninger.
Rådgivning af patienten kan betyde, at man ikke kritikløst fjerner den bule, patienten har udset sig, men vurderer kroppen som helhed og måske tilråder en mindre fjernelse af den generende bule med samtidig fjernelse af andre, så der kommer harmoni og helhed i kropskonturen. Hos unge er huden som regel fast, stram og med god elasticitet, så den kan trække sig sammen og skrumpe passende efter en fedtsugningsprocedure. Hos ældre patienter, på maven hos yngre patienter der har født og hos nogle patienter med store fedtoplagringer, kan huden være tynd og uelastisk. Kirurgen må her rådgive patienten om, hvorledes man skønner, huden vil se ud efter en fedtsugningsprocedure, idet der ikke altid vil være mulighed for, at huden skrumper, som patienterne umiddelbart forventer det. Såkaldt "appelsinhud" eller "cellulitis" ændres ikke ved en fedtsugning. I nogle tilfælde, fx. på maven, kan det være nødvendigt at foretage en hudfjernelse samtidigt. I andre områder, fx. inderlår, skal man undertiden suge med yderste forsigtighed for ikke at ende med en for slap hud.
Fedtsugningsoperationen og maskiner til fjernelse af fedtet.
Den klassisk fedtsugning foregår ved hjælp af et sug med et undertryk på 1 atmosfære. Maskinerne er gode og stabile, men selve operationen kan ofte være langvarig, dvs. fra 1-3 timer og det er hårdt fysisk arbejde for kirurgen. Som alternativ til den klassiske sugemaskine har der siden 1990 været anvendt ultralydsmaskiner, som så at sige smelter fedtet. Ultralydsmaskinen har en kanyle, en ultralydsprobe, som vibrerer ganske let. Vibrationerne i den lange kanyle knuser fedtcellerne og danner et lille hulrum omkring ultralydsproben. De smeltede fedtceller omdannes til flydende fedt som ved slutningen af operationen suges ud. De sidste 6-8 år har det været diskuteret meget om den klassiske fedtsugningsmetode med sug eller fedtfjernelse med ultralydsmetoden var den bedste. Indtil videre er der ikke påvist nogen forskel mellem sugemetoden og ultralydsmetoden, hvad angår bivirkninger i form af hævelse og blodudtrædninger eller i slutresultatet. Begge metoder er kirurgisk simple og praktisk taget uden komplikationer, når de anvendes korrekt.
Bedøvelse, Tumescent technique og indlæggelse.
Det første spring for at ændre fedtbuler, uden at det senere kunne ses at patienterne var opererede, skete i begyndelsen af 1980'erne med opfindelsen af fedtsugningen. Spring nr. 2 skete i begyndelsen af 1990'erne med udvikling af den såkaldte Tumescent technique, der i al enkelthed består i, at infiltrere de områder, der skal suges, med en opløsning der består af saltvand med lokalbedøvelse og adrenalin. Ved at sprøjte denne opløsning ind i vævet bliver blødningen meget mindre, således at man i dag med sikkerhed for patienten kan suge dobbelt så meget fedt ud under en enkelt operation i forhold til, hvad man kunne i begyndelsen af 1980'erne. Med Tumescent technique kan man også foretage flere fedtsugninger ambulant, end man kunne tidligere.
Med moderne operationsteknik, god bedøvelse og Tumescent technique kan man i dag tillade sig at suge op til ca. 2000 ml ved ambulant operation og op til ca. 4000 ml under en enkelt operation med indlæggelse. Ved sugning ud over dette bliver blodtabet så stort, at det bliver nødvendigt at give patienten blodtransfusion og give store mængder væske i blodbanen. Disse angivelser er rekomandationer fra Dansk Selskab for Plastikkirurgi's Kvalitetssikringsudvalg.
Små fedtsugninger kan foretages i lokalbedøvelse. Moderate fedtsugninger, som f.eks. fjernelse af moderate deformiteter f. eks. ridebuksedeformiteter, kan foretages i lokalbedøvelse suppleret med beroligende og smertestillende medicin og operationen kan foretages ambulant. Skal der suges flere områder eller suges mere end ca. 2000 ml, foregår operationen bedst i fuld bedøvelse med efterfølgende indlæggelse, se skema.
Bedøvelse - Ambulant/indlæggelse
Små fedtsugninger:
Ca. 300 ml - lille område - Lokal bedøvelse - Ambulant
Middel fedtsugninger:
Ca. 300 - ca. 2000 ml. - Lokal bedøvelse + Let sovemedicin - Ambulant
Store fedtsugninger:
Ca. 2000 - ca. 4000 ml. - Fuld bedøvelse - Indlæggelse
Oversigten viser forholdet mellem operationens størrelse, bedøvelsesmetode og evt. indlæggelse.
Fedtsugning sammen med andre operationer.
Fedtsugningsprocedure er i dag en kirurgisk metode, som man kan anvende sammen med andre plastikkirurgiske operationer, og som gør slutresultatet efter disse bedre end ved klassisk operation. Fedtsugning kan med succes anvendes sammen med ansigtsløftningsoperationer, hvor halsen suges tom for fedt. Et andet eksempel er lidt slappe maveskind, hvor man undertiden kan nøjes med mindre hudfjernelse nederst på maven sammen med kraftig sugning af fedtet fra øverste del af maven. Fedtsugning kan undertiden bruges sammen med brystformindskende operation til fjernelse af fedtbuler lige ved siden af brystet.
Efterforløb og efterbehandlinger.
Ved operationens afslutning iføres patienten en god elastisk bandage. Bandagen modvirker hævelse og efterblødning, men man må alligevel regne med, at der kan komme en vis hævelse og også blødning med efterfølgende blå mærker. Der fås i dag elastiske bandager, som er specielt designet til fedtsugningspatienter. De fås i mange forskellige modeller afhængig af, hvilken del af kroppen der skal suges. Bandagerne anvendes i 3-6 uger efter operationen. Foruden at de afhjælper hævelsen, så man hurtigere opnår det ønskede resultat, er de medvirkende til en passende sammentrækning af huden, så overfladen bliver pæn og ensartet. Det varer ca. 2 mdr. før hævelsen er svundet og det ønskede resultat er opnået. Der kan komme nedsættelse af følesansen i det sugede område, men den plejer at være normal i løbet af et par måneder. Arrene, hvor man har indført fedtsugningskanylerne, er ca.1cm store og er hos de fleste forsvundet efter et halvt års tid, så det ikke afsløres, at man har fået foretaget et kirurgisk indgreb. Hos kvinder, der ikke er helt unge og hvor huden er lidt slap, kan der undertiden komme nogle ujævnheder i form af lidt småbuler i de sugede områder. Man ser det specielt på maven, som undertiden får mindre tværgående buler. Disse småbuler kan korrigeres i lokalbedøvelse ved en mindre fedtsugningsprocedure med tynde kanyler.
Komplikationer.
Der optræder meget sjældent komplikationer efter fedtsugninger, hvis man overholder de almindelige kirurgiske principper for behandling af væv og sterilitet, og overholder grænserne for den udsugede fedtmængde. Infektioner ses ekstremt sjældent, hvis man er påpasselig. Der ses ikke større blodansamlinger, kun blodudtrædninger. I tilslutning til de store fedtsugninger flere steder samtidigt, bør man, som ved anden kirurgi forebygge blodpropper i benene med blodfortyndende medicin og kompressionsstrømper.
Tilfredshed.
De fleste er meget tilfredse med resultatet efter en fedtsugning. Det er meget forskelligt, hvad man ønsker sig af en fedtsugningsprocedure. Unge patienter med normal vægt, mindre buler og stram hud får et meget flot resultatet. Unge patienter med store fedtansamlinger over hoftebenskam, ridebukseområder og knæ og med en for alderen relativt dårlig uelastisk hud kan ikke forvente at få perfekte ben, men de får en bedring af benene, så de kan passe bukser og stramme nederdele. Selvom benenes udseende uden tøj ikke bliver perfekt, er de som regel helt tilfredse med den forbedring, de har opnået. Midaldrende patienter møder ofte med det problem, at de har taget ca. 10 kg på efter overgangsalderen og har udviklet fedtdepoter på maven og over ryggen langs overkanten af hoftebenskammen. De er i og for sig tilfredse med vægten og ønsker ikke et vægttab, da det vil give dem et udhulet ansigt. Efter en fedtsugning af de generende områder er disse patienter meget tilfredse.
Konklusion.
Fedtsugning i dag er en meget sikker procedure med gode resultater. Det er, som ved al anden kosmetisk kirurgi, vigtigt, at kirurgen informerer patienterne om de forventede resultater, og også informerer vedrørende hudens kvalitet efter operation. Rigtigt æstetisk gode resultater opnås, når operatøren er trænet og har sans for og interesse i kroppens æstetik.
Yderligere information gives ved henvendelse til
Privathospitalet.
|
|